Uge 8

Så er der allerede gået 8 uger. De sidste 2 er lange, og hjemkomst er langt henne i fremtiden. Men set i bagspejlet, er de 8 uger fløjet af sted. Vi har lige pludselig en masse ting vi skal nå, og i starten kunne vi ikke finde på noget. Men det er en dejlig fornemmelse.

Ugen er gået med ambulancekørsel. Det har ikke været de vilde opkald, men vi har alle oplevet lidt. Der har været få kald, max. 3 kald på en dag. I ambulancen er der stort set ingenting. Er medicin er der til astmatikere og diabetikere. Alt andet må behandles på hospitalerne. Ved alle trafikuheld, bliver patienterne kørt til privat hospitalerne, da de der kan opnå den bedste behandling. I andre tilfælde er det Katatura, og somme tider kommer de slet ingen steder, da der ikke er råd til ambulancekørslen. De ambulancer vi kører med, tager ca. 700 N$, og det koster 8 N$ med en taxa. Vi oplevede den ene gang, at en kvindelig redder gav en patient 10 N$ af egen lomme, så han kunne tage en taxa til hospitalet og blive behandlet. Det har været en interessant uge, og vi glæder os til den sidste weekend i denne måned, da har vi vagt fredag og lørdag aften. Der sker altid mere i weekenderne, og specielt omkring d. 1 i måneden, har vi fået fortalt.

Ellers har vi været i Olympia pool, en dejlig stor udendørs svømmehal. Der var frisk græs omkring det hele, og vi kunne her ligge og nyde solen. Lørdag tog vi ud for at spise på Joe's beerhouse, for at hygge os tre piger. Vi havde en aftale med brandmændene om, at tage os med ud at danse, men de brændte os desværre af. Så vi når nok ikke at opleve nattelivet i Windhoek.

Vi har også alle fået udarbejdet en intern opgave, det har været hårdt arbejde, men nu en dejlig lettende fornemmelse.