Så gik der endnu en uge, og den har været præget af barske oplevelser. Vi har denne uge valgt at tage på skadestuen, og hvilken oplevelse. Specielt en situation har været rigtig barsk, og har optaget os meget. Torsdag kl. 11.00 ankommer ambulancen med en hårdt kvæstet mand på 35 år. Han har været ude for at lufte sin motorcykel og er blevet påkørt. Han er ilde tilredt, har brækket højre skinne- og lårbenet samt overarmen. Han bløder fra baghovedet samt øret, og har flere flænger i hovedet. Ansigtet er noget trykket, og han klager højt over smerter. Man vælger at give ham en injektion med voltaren/diclofenac, som undrer os meget i forhold til styrken og virkningsmekanismen. Herefter tilser en læge patienten, og man sender ham til røngten. Man vælger her ikke at køre traume på ham, og vi reflekterer over, hvad der her skal til, før dette vælges. Han kommer bag i køen til røngten, ikke engang her vælger man at handle akut. Vi er noget rystede, og ønsker ikke at se hvordan de vil forflytte ham på røngtenstuen, dels pga. tidligere oplevelser og dels efter den lille mængde smertestillende. En sygeplejerske står og venter sammen med ham, og da han igen græder og giver udtryk for smerter, siger hun at han skal være en mand og ligge stille. Vi kigger på hinanden og er meget foragede. Hun er dog venlig og forklarende, hvilket er et sjældent syn hernede. Da vi går tilbage på skadestuen og venter til han kommer fra røngten, ankommer en ung fyr gående. Han henvender sig til os, og siger at han er blevet røvet. Det viser sig at han har et knivstik i ryggen. Vi går til en sygeplejerske, som siger at han lige må vente, eller at vi kan finde et sted af placere ham. Denne attitude er svær at acceptere, så vi sørger selv for at han kommer hen at side, finder en seng og får målt værdier. Han blev røvet og stukket ned for bare 10 dollars - 8 kr!! Det er helt vanvittigt. Da sygeplejersken senere kommer til, beder hun os om at finde et nyt pas til patienten, da han ikke har medbragt sit, narturligt nok. Vi meddeler at vi ikke er klar over hvor dette kan findes, og at vi gerne vil observere. Vi føler os her ikke kompetente til, at skulle involvere os yderligere. Sygeplejersken bliver meget irriteret og siger at vi skal arbejde, ellers er vi bare i vejen og skal gå. Vi bliver irriterede, men vælger ikke at sige noget, da vi er forberedte på denne attitude hernede. Dog påvirker det os en del, og vi vil forklare situationen for Louise ved næste møde.
Patienten fra røngten kommer tilbage, og billeder viser de førnævnte frakturer, men også fraktur af nakken, dette konstateres 2,5 time efter ankommelse til skadestuen. Dette fører dog ikke til hastig videre behandling, men de påbegynder i stedet at lokalbedøve oven på hovedet, for at sy de rifter der er stoppet med at bløde. Manden bløder fra øret så det drypper, men de prioriterer fortsat at få syret de ikke-blødende rifter. Her stopper vores oplevelse, og vi er noget chokerede og tager det med hjem. Vi kan indtil nu konstatere, at patienterne ikke anses for levende mennesker, og at smertestillende er noget man sparer meget på. Man kan føle man svigter, og man kan føle en kæmpe vrede mod en manglende viden, hvilket vi formoder er årsagen til de dårlige handlinger.
Weekend står på afslapning og hygge igen med Braam og hans familie. Vi er denne gang inviteret med til hans brors farm, og vi oplever et helt andet landskab et det på Braam's farm. Vi hygger og oplever rigtig ulækre ting. Lørdag aften skal vi spise sammen med broderen og hans familie, samt nogle naboer. De laver en kendt og velsmagt ret, i deres øjne! Det er hjerne, øjne, mavedele og klove fra nedlagte dyr. Det koger i flere timer. Braam ved at vi nok ikke er interesseret i dette, og har medbragt lammebøffer som han vil grille, dejligt. Middagen går dog ikke helt godt. Vi har forberedt os, og vi respekterer meget deres vante spise. Men broderen gør det helt umuligt for os at nyde maden, og forsøge at ignorere deres tallerkener. Han vælger inden vi starter, at sidde med et kogt øje og spytter det ud og ind af munden. Derefter trækker han hjernen ud af mavesækken som den er kogt i, og tager det ind i munden mens han nyder det og smasker grundigt. Nej nej nej, det er simpelthen for meget, og selv Braam får for meget. Sikke en oplevelse. Men endnu en dejlig weekend ellers i hyggeligt samvær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar