(Indlæg skrevet mandag den 1/11-2010)
Vores sidste uge i Windhoek Namibia har været en blanding af mange ting: glade børn, solbadning, knivstik og fest & farver!!
Vi har været hos Home of Good Hope – eller Monica´s soupkitchen, som det også er kendt som! Da vi ankom, sad der allerede børn klar til mad på små stole.. De var meget ivrige for at sige hej, holde i hånd og pille ved vores hår! Vi hjalp til med at øse mad op og dele det ud – og der blev spist med velbehag! Da gryden var tom, blev den sat på jorden – og så var der praktisk talt tale om slåskamp for at få det sidste mad, som sad op ad kanterne! Bagefter stod den på opvask :) Børnene, som kommer i Home of Good Hope, er virkelig fattige! Huset ligger langt ude i den fattigste del af Katutura – det er faktisk bare et lidt større blikhus! Til eftermiddag kom de større børn – de skulle have mad efter skole! Også denne gang blev der gået til fadet! Efter at have været der er vi virkelig taknemmelige for alt, hvad vi har.. Det er selvfølgelig ikke at sammenligne, da børnene, som bor i det område, er glade! De er virkelig glade – alle sammen! Selvom over halvdelen af dem kommer uden sko, og tøjet hænger i laser – så smilede og grinede de alle sammen..
Da vi kom hjem derfra, var det virkelig tiltrængt med et bad.. For det første var der virkelig, virkelig støvet derude – håndvasken var helt sort, da vi vaskede hænder, og for det andet gravede børnene efter bussemænd, hvorefter de tog en i hånden eller gravede os i håret!! Man skulle ikke være sart – det var vi heller ikke, men vi havde da håndspritten med, så vi kunne bruge den, inden vi skulle drikke eller spise :)
Vi har også kørt ambulance i denne uge.. Vi havde set rigtig meget frem til denne weekend, da det var payday – og der derfor sker en masse vilde ting pga. folks stigende alkoholindtag på denne tid af måneden.. Der var gået et ellers andet rav-ruskende-galt på firebrigaden – der var alt for mange studerende på stationen, så vi blev splittet og sendt til andre stationer! Henriette blev sendt til Mauruelilli Firebrigade, og Mette og jeg blev sendt til Diaz Firebrigade.. Diaz er det sted i hele Windhoek, hvor størstedelen er uddannede – og dermed sagt (ifølge redderne på Diaz) – mennesker der ikke slås!! Og sikke en skuffelse – vi sad og kiggede på hinanden hele aftenen.. Der var ikke et eneste kald på Diaz, kun på de to andre stationer – men det er jo ”part of the job”, som vi snakkede om! Henriette derimod så nogle spændende ting, bl.a. knivstik i hovedet!!
Ellers har vi nydt den sidste uge i det dejlige vejr – for det er virkelig, virkelig dejligt! Vi har været et par gange i Olympic Pool, som er en stor udendørs svømmehal.. Det er rart med lidt afveksling – og derude er der også masser at kigge på!
Ugen har også stået i festens tegn – vi har været ude og danse og feste et par gange – og dermed set Windhoek by Night :)
I dag går turen hjemad – det er helt uforståeligt for os alle tre! Men vi glæder os rigtig meget til at komme hjem til vores familier – og Danmark i det hele taget – om end det har været en hel fantastisk oplevelse for at alle tre at være hernede og opleve, hvad Namibia har at byde på…
